Egon Schiele

I denne uge skal vi have fat i endnu en ekspressionist – og denne gang fra Østrig! Egon Schiele levede et kort men produktivt liv, hvor han især lavede eksplicitte, erotiske værker af unge kvinder og i allerhøjeste grad, ham selv. Han havde lært alt det bedste fra sin mentor, den berømte kunstner Gustav Klimt, men udviklede hurtigt sin egen ekspressive, forvrængede måde at skildre menneskekroppen på. Lyt med hvis du vil vide hvilken berømt østriger der, modsat Schiele, ikke kom ind på kunstakademiet i Wien eller hvordan Schiele havnede i fængsel i 24 dage.

Hilma Af Klint

Dagens afsnit handler om den okkulte antroposof, teosof og mystiker Hilma Af Klint, som anses for at være grundlæggeren af abstrakt kunst. I sin samtid kendte man hende dog kun som naturalistisk landskabs- og portrætmaler, da hun i sit testamente havde skrevet, at hendes abstrakte værker skulle holdes hemmelige for offentligheden indtil 20 år efter hendes død. Sideløbende med hendes kunstvirke fordybede Hilma Af Klint sig meget i det okkulte og mystiske og havde ugentlige seancer med en gruppe veninder, hvor de opnåede kontakt til højere magter. I følge Hilma af Klint selv, var det disse magter, der førte penslen for hende – og alle hendes abstrakte skildringer har hun malet uden at ændre så meget som et penselstrøg. Lyt med hvis du vil vide hvordan Rudolf Steiner havde stor indflydelse på Hilma af Klints liv eller hvis du skal have et lynkursus i teosofi.”

Yves Klein

Idag er det torsdag og det betyder at i selvfølgelig skal have endnu et afsnit af Malerhjerne!

For første gang har vi bevæget os ud over lærredet og taler om en multikunstner af en anden verden – nemlig den franske performancekunstner/billedkunstner/konceptkunster/komponist Yves Klein! 

Klein opdagede tidligt i sin ungdom himlen og rummets mange muligheder, hvilket kom til at forme hans kunst indtil sin alt for tidlige død i 1962 og det betød blandt andet, at han opfandt sin helt egen blå maling. Heldigvis var han utroligt produktiv i den korte periode han udøvede sin kunst, så der er heldigvis masser at tale om! 

Lyt med hvis du vil vide hvilken japansk kampsport Klein fik en mestergrad i eller hvordan det kan være at han egentlig var den første mand i rummet.

Paul Cézanne

Denne uges afsnit handler om den franske kunstner Paul Cézanne, der anses som værende det kunstneriske bindeled mellem den impressionistiske kunst i det 19. århundrede og den moderne kunst i starten af det 20. århundrede. Den store anerkendelse var desværre ikke noget Cézanne selv oplevede særligt meget af i sin levetid og på grund af stor kritik tidligt i hans karriere, blev han meget indadvendt og isoleret. Da den parisiske kunstverden endelig fik øjnene op for hans kunst sent i hans liv, havde han isoleret sig i Sydfrankrig og ville sjældent tale med nogen eller dukke op til sine egene udstillinger.

Lyt med hvis du vil høre hvor meget kongefamilien i Qatar gav for et Cézanne værk i 2011 eller hvis du er interesseret i at vide, om man rent faktisk kan dø af sin egen kunst.

Ejnar Nielsen

Dagens afsnit handler om en rigtig skole-hader, der aldrig færdiggjorde sin kunst-uddannelse, men i stedet valgte han at rejse til Jylland og lede efter et landskab han engang havde hørt omtalt i et digt – og her starter Eventyret om Gjern.
Dagens hovedperson er Ejnar Nielsen, en dansk kunstner, der søgte meningen med sit kunstvirke i de menneskeskæbner han mødte – og her ofte under temaerne sygdom og død. De syge eller døende personer Ejnar Nielsen skildrede var som oftes hans nære bekendtskaber og altså mennesker, der fandtes i virkeligheden – derfor kender man i dag de fleste af personernes navnene og bosteder.

Elisabeth Jerichau-Baumann

Elisabeth Jerichau-Baumann har i mange år været glemt i den danske kunsthistorie, fordi hun i sin samtid mødte meget modstand fra den danske kunstscene – blandt andet fordi hun havde en tysk-polsk baggrund, i en tid hvor Danmark var ramt af krise og nationalfølelsen var høj. Lyt med hvis du vil imponeres over Elisabeth Jerichau-Baumanns vanvittige evner til at multitaske eller vil have et indblik i hvorfor selveste Dronning Magrethe har kaldt hende for en verdensdame. 

Ilja Repin

I dagens afsnit tager vi en tur til Det Russiske Kejserige og stifter bekendtskab med kunstneren Ilja Repin. En forholdsvis ukendt kunstner herhjemme, men ikke destomindre en af Ruslands største og mest betydningsfulde malere. En blåstempling fra bolsjevikkerne i Sovjetunionen, medførte at man i vesten anså Repin for at være en værre kommunist og derfor aldrig rigtig anerkendte hans virke eller talent.

Lyt med hvis du vil vide hvorfor en lille café på en togstation i Finland måtte melde udsolgt af kød-sandwiches næsten hver onsdag, eller hvis din maritime lingo trænger til at blive opdateret.

Desuden kommer vi med en 400 år gammel breaking news om Caravaggio!


Caravaggio

I den søde juletid er Malerhjerne selvfølgelig gået med på moden og kommer i denne uge med et indspark til truecrime bølgen, der hærger over hele landet. I det nyeste afsnit skal vi over 400 år tilbage i tiden til den italienske barok, hvor en af de absolutte superstjerner hed Caravaggio. Ikke nok med, at mange af hans malerier er dystre og har voldelige motiver, så var Caravaggio selv i besiddelse af et dystert sind og havde til tider svært ved at kontrollere sit temperament – dette resulterede ofte i fatale handlinger der er medvirkende til, at han idag stadig er en af de mest kriminelle kunstnere i historien. Lyt med hvis du vil vide hvad der skete med en flabet tjener da Caravaggio skulle spise artiskokker på et italiensk osteria eller hvorfor han i en periode måtte flygte til Malta.

Edvard Munch

Edvard Munchs liv var præget af svigt, angst og sygdom – hvilket også har dannet grundlag for de fleste af hans motiver. Hans værker afspejlede ofte det kaos, der foregik inden i ham og det er bare én af grundende til, at han i dag anses som en af hovedskikkelserne indenfor ekspressionimen. Lyt med hvis du vil vide hvorfor Edvard Munch altid gik med handske eller hvordan han pludselig endte 7 måneder på en nerveklinik på Frederiksberg.